Til dig, der vil tage ansvar for dit helbred, har vi en række meget anvendelige godkendte produkter...
FRI FRAGT ved køb over 494 kr.Dag til dag levering
ForsideTilbudNyhederSe hvem vi erVilkårTips & Video
0 vare(r) i kurven
I alt: 0,00 DKK
 
Generel information om blodtryk:

”Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet.

Det måles almindeligvis ved at lægge en blodtryksmanchet om overarmen. Denne pumpes op med luft, der langsomt slippes ud igen; undervejs aflæses blodtrykket. Dette er smertefrit.

Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives med to værdier, f.eks. 135/75 der udtales "135 over 75". Den første værdi angiver "arbejdstrykket" (systolen) og er udtryk for det tryk blodet yder på karvæggen i hjertets sammentrækningsfase. Den anden værdi angiver "hviletrykket" (diastolen) som er det tryk blodet yder i hjertets hvilefase. Forskellen mellem de to værdier angives som pulstrykket; dette stiger normalt med alderen og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier.

Et normalt blodtryk vil, i hvile, ligge mellem 100-140 (systolisk) og 60-90 (diastolisk). Har man et blodtryk under 100/60 mmHg kaldes det for hypotension (lat.: hypo, under og tensio, tryk) og ligger det over 140/90 mmHg kaldes det hypertension (lat.: hyper, over). Ligger blodtrykket uden for disse referencer bør man tale med sin praktiserende læge.
Hypertension er en kendt risikofaktor for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme, f.eks. apopleksi og forstørret hjerte. Det bør derfor reguleres med motion, diæt, rygestop og eventuelt med medicinsk behandling.
Hypotension kan medføre svimmelhed og besvimelser (lat.: synkope) fordi der ikke kommer blod nok til hjernen. Konstant hypotension kan føre til at organerne ikke får blod (ilt) nok, hvilket bl.a. ses ved akut kredsløbsshock.

Hvis det systoliske blodtryk er under 90 mmHg, eller har man symptomer på hypotension, skal man kontakte en læge!

Ortostatisk hypotension er betegnelsen for en tilstand, hvor der opstår en trykforskel mellem hjertet og lungerne ved en pludselig stillingsændring. Det ses ved at man bliver svimmel, får flimren for øjnene og eventuelt besvimer. Der er ikke noget umiddelbart farligt ved ortostatisk hypotension, udover, at man ved besvimelse kan falde og herved pådrage sig andre skader. Især er hovedet i risiko for slag, der kan give komplikationer.” (Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi)

MediGroups blodtryksmålere UA 767 og Seinex 9400 er godkendt af British Hypotension Society og står anført på Hjerteforeningens hjemmeside over anbefalelsesværdige apparater. Hjerteforeningen skriver endvidere, at ”350.000 danskere går rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det.
Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjerte- og kredsløbssygdomme. Forhøjet blodtryk slider på hjertet og øger risikoen blodpropper i hjertet og i hjernen. Hjerneblødninger, som rammer mellem 10.000 og 15.000 danskere hvert år, skyldes i mange tilfælde forhøjet blodtryk. Det skønnes, at mange af tilfældene kunne undgås, hvis flere var opmærksomme på blodtrykket og kom i behandling i tide.” (Kilde: Hjerteforeningen)
MediGroup Aps - Kajerødgade 38, 3460 Birkerød - Tlf.: 4576 5425 - (9-14) - Fax.: 4576 5725 - CVR: 17744038 - info@medigroup.dk - Salgs- og leveringsbetingelser